Når du flytter ind i en lejlighed i Gadevang, får du ikke bare en bolig du får adgang til en hel verden af fællesfaciliteter, der går langt ud over det sædvanlige. Her kan du tage en dukkert i svømmehallen, deltage i svømmeundervisning, leje et festlokale til særlige anledninger, eller udfordre naboerne til en tenniskamp. Der er også træningsrum, bordtennisbord og regelmæssige fællesfester, der gør det nemt at opbygge gode relationer med dine nye naboer. Det hele ligger kun 600 meter fra stationen, så du er hurtigt i byen, men kan samtidig nyde roen hjemme.
Lejligheden her er som skræddersyet til den studerende eller enlig, der søger en praktisk bolig med lidt ekstra luksus. Med denne bolig får du en rar base, hvor du også kan åbne dørene og træde direkte ud i din egen lille have, perfekt til de tidlige morgenkaffer eller sene aftenstunder.
Indretningen er simpel og funktionel lige til at flytte ind i, men med mulighed for at sætte dit eget præg. Køkkenet er lille, men funktionelt, og hvis du drømmer om lidt mere plads til gastronomiske eksperimenter, kan der åbnes op for at skabe en større køkkenoplevelse. Stuen er rummelig og lys, og som en ekstra perle har du også en havestue med skydedøre ud til haven. Havestuen kan let blive til et ekstra opholdsrum fra forår til efterår, hvor man kan nyde grønne omgivelser i læ for vejret.
Den store entré byder velkommen med masser af plads til både overtøj og sko, mens badeværelset har en god størrelse og tilbyder både separat brus og opbevaring.
Lejligheden fremstår i flot stand og er klar til overtagelse perfekt for dig, der vil have lidt mere end blot en bolig!