Aldershvilevej 115, st. f., 2880 Bagsværd

Indflytningsklar lejlighed med egen lille terrasse!

Godt gemt væk fra støj og biler finder du denne skønne lejlighed. Og godt gemt er ikke helt tilfældigt. Lejligheden er nemlig beliggende på hjørnet af Aldershvilevej og Godtgemt som er en attraktiv beliggenhed i Bagsværd. Kun 250 meter fra hoveddøren finder du alt hvad hjertet begærer af butikker og offentlig transport som sikrer en nem og bekvem hverdag. S-tog, special butikker, diverse supermarkeder, caféer, restauranter - kort sagt: 1. klasses beliggenhed.

Ved indgangen til lejligheden ankommer man via en lille privat terrasse hvor solen bager ned. En sjældenhed! Lejligheden fremstår fuldstændig indflytningsklar og byder på den lækreste lyse stue/køkken/alrum i et. Her er plads til det store spisebord OG sofaarrangement. Soveværelset rummer alt det nødvendige og med god plads til skab. Badeværelset er med kar og ovenikøbet en vaskemaskine. I hele lejligheden er der parketgulve.

Ejerforeningen er veldrevet og her er både vaskeri, cykelkælder og meget lave ejerudgifter.

Det perfekte forældrekøb!