Buddingevej 250, 2. 206., 2860 Søborg

Lys, lys og atter lys!

Godt beliggende i ejendommen og væk fra trafikken på Buddingevej udbydes nu denne skønne to-værelses lejlighed med lukket altan. Lejligheden er virkelig godt indrettet og alle kvm er udnyttet ned til mindste detalje.

Allerede i entréen, mødes du af det fantastiske lysindfald fra de store vinduer i den sydvendte stue. Gennem entréen med den store skabsvæg føres du direkte ind i lejlighedens køkken holdt i hvide elementer. Fra entréen er der også adgang til det hyggelige soveværelse. Stuen er virkelig lejlighedens hjerterum. Lys, lys og atter lys beskriver nok dette rum bedst. Selvfølgelig skal vi også nævne, at der både er plads til sofagruppen og spisebordet. Og vigtigst af alt, så er her udgang til den skønne overdækkede sydvendte altan som er overdækket og forlænger stuens areal til langt ud på året. Fra stuen og altanen er der den skønneste udsigt over ejerforeningens grønne have og de smukkeste gamle og frodige træer.

Området taler for sig selv! Vi er tæt på handelsstrøg med en perfekt variation i butikker. Få hundrede meter til Buddinge Station der på kun 18 minutter tager dig til Nørreport st. og når letbanen er færdig kan denne nås på få meter. Derudover er vi i kort afstand Søborg Hovedgade som emmer af indkøbsmuligheder og specialforretninger og fitness.

Ejendommen drives af en velfungerende ejerforening og er løbende vedligeholdt. Til ejendommen hører et dejligt grønt fællesområde. Lejligheden har brugsret til eget kælderrum, herudover er der fællesvaskeri, tørrerum, cykelkælder, cykelparkering, fælles p-område foran ejendommen.

Alt i alt…. en virkelig hygge lejlighed som står klar til den næste heldige ejer.