Præstegaardsvej 37, Skoven, 3630 Jægerspris

Charmerende og velholdt sommerhus med skovsø i haven.

Går I og drømmer om et sommerhus i skoven og med direkte adgang til lille skovsø, så har I nu mulighed for at købe dette fantastiske og autentiske sommerhus.
Omgivelserne i udkanten af skønne Kulhuse, midt mellem Nordskoven og de skønne badestrande er fortryllende og en kommende køber kan nyde de lange gåture i de naturskønne omgivelser. Ønskes solrige dage ved stranden, er dette blot en kort gåtur væk.

Når I ankommer til huset oser det straks af sommer og idyl. Sort hus med hvide vinduer, stor syd-østvendt terrasse med udsigt til søen, gamle stalddøre og stor grund med mulighed for udbygning er blot få af husets mange fortræffeligheder. Den helt klassiske sommerhusstemning er intakt!

Indgangen til huset er via de smukke stalddøre og I bliver hér ført igennem husets velholdte og pæne køkken med hvide elementer. Den charmerende stue med brændeovn har gulv til loft vinduer/døre der lukker naturen helt ind til spisebordet. I stuen er der plads til både spiseafdeling samt hyggekrog foran brændeovnen. Huset rummer to gode soveværelser. Det moderne badeværelse er forbundet via den store terrasse og er i flot stand med separat bruseniche, vaskemaskine, flotte lyse klinker.
Terrassen er syd-østvendt og rummer plads til alle sommerens gæster.

På grunden er der også et rummeligt skur.

Vi glæder os til at fremvise denne perle af et sommerhus, hvor den kommende køber blot skal pakke en kuffert med tøj, og så er sommersæsonen skudt i gang!