Mylius Erichsens Alle 3, 2900 Hellerup

Samlet 298 kvm i Hellerup for 7,5 mio kr!

På hyggelig villavej i Hellerup, udbydes nu denne smukke villa fra 1946. Inden for kort afstand er her flere skønne grønne områder til de hyggelige gåture. Bl.a. er her kort afstand til Dyssegårdsparken og Gentofte renden. Ønsker du i stedet en smuttur til København er det ikke længere væk end en cykeltur eller 10 minutter i bil. Både daginstitutioner, skoler (dyssegårdsskolen), Dyssegård station, indkøbsmuligheder m.m. ligger i nærområdet.

Huset er beliggende på en nem og overskuelig grund med gammel beplantning og gemmer på hyggelige kroge og skøn solterrasse.Huset er fordelt på 2 børneværelser og et stort master bedroom med indbyggede skabe, stort køkken/alrum samt to store stuer med originale sildebensparketgulve. Fra den ene stue er der direkte adgang til haven og den skønne solterrasse. I stueplan er der ligeledes et godt badeværelse samt gæstetoilet.

Kælderen er et kapitel for sig. Hér er der rig mulighed for at skabe en drøm af en kælder og samle huset til én enhed på i alt 298 kvm. Her er allerede toilet og bruseafdeling i kælderen.

Huset byder på utrolige muligheder. Den nuværende planløsning er perfekt til børnefamilien, men her er også rig mulighed for en totalrenovering og skabe drømmen af en Hellerupvilla med flere soveværelser og køkken/alrum mod haven. Se evt. den alternative plantegning for inspiration.
Som kort opsummering får du virkelig meget hus for pengene. Der skal påregnes modernisering som giver de endeløse muligheder som dette smukke hus fortjener.