Grønnemose Alle 140, 2860 Søborg

Velholdt villa i Mosekvarteret til den store familie.

Er drømmen om en gedigen familievilla fra år 1951 med et samlet areal på 245 kvm så læs videre her. Huset er perfekt placeret på den store grund på 975 kvm. Beplantningen er gammel og derfor lidt af en drøm for den kommende køber, da hele grunden er utrolig privat og uden indkig fra naboerne. 

Huset er som sagt et godt gedigent hus fra 50’erne. Holdt i røde mursten for det helt klassiske udtryk. Du ankommer til huset via den lange indkørsel med tilhørende garage. Her er rig mulighed for parkering til flere biler. Du bydes indenfor i huset via det overdækkede indgangsparti som fører dig videre ind i husets store entré der straks fordeler adgangen til resten af huset. Her tiltrækkes du straks af den store stue med smuk karnap, originale velholdte sildebensparketgulve, pejseindsats samt udgang til den store havestue som forlænger sommeren med flere måneder. Stuen, som er husets hjerterum, rummer både plads til det store spisebord samt flere sofagrupper. Havestuen er et kapitel for sig og beskrives bedst med tre korte ord: Lys, hygge og sommer.

Huset rummer også en værelsesafdeling med to gode værelse og godt med opbevaringsplads i gangen. Og ja, de smukke sildebensparketgulve er også gennemgående til resten af huset. Badeværelset er originalt. Mange vil beholde det og lave ny emaljering i badekarret. Terrazzogulvene er simpelthen for smukke til at kassere.  Køkkenet er nydeligt og funktionelt. 
Og nu til kælderen. Her er højt til loftet, mindre badeværelse med brus, tørt, to store disponible rum, masser af opbevaring og uendelige muligheder. Er drømmen et viktualierum eller en vinafdeling. Eller måske et værksted? Så er der faktisk mulighed for alle 3!

Huset trænger til en opdatering, da sælgerne har boet her i 30 fantastiske år. Nu er tiden inde til, at en ny generation overtager og kan nyde de næste mange år i denne skønne villa med den fantastiske beliggenhed på en af Søborgs attraktive adresser.