Aldershvilevej 41B, 2880 Bagsværd

Flot og charmerende murermester villa!

Endelig har vi mulighed for at fremvise en flot og charmerende murermester villa i det eftertragtede Aldershvilekvarter. Villaen er opført i 1948 og med 1. sal fra 1996. Der er stort og flot køkken/alrum med snedkerkøkken fra JKE design. Herudover er i stueplan et rummeligt værelse, pænt brusebadeværelse og stor stue med udsyn over haven og udgang til terrasse med aftensol. Villaens 1. sal er indrettet med brusebadeværelse og 3 gode værelser. Ejendommen har fuld og tør kælder med endnu et toilet og store disponible rum. Villaens have er et kapitel for sig, takket være en dygtig havearkitekt. Skoledistriktet er den populære Bagsværd Skole.

Beliggenhed: Villaen er beliggende i Aldershvilekvarteret, der er et af Bagsværds mest eftertragtede kvarterer, og med god grund. Her er kort til indkøb i Bagsværd og Kgs. Lyngby og gode skoler som bl.a. Bagsværd Kostskole og Gymnasium er inden for gåafstand. Bagsværd Sø og de mange grønne områder kan også nås til fods. Bagsværd Station nås på 11 min. til fods.

Eftertragtet villa i den helt rigtige stil.