Hjortevænget 10, 2880 Bagsværd

Indflytningsklar villa i godt kvarter!

Her er muligheden for at bo i en skøn gennem renoveret et-plan murstens villa med en dejlig have. Renoveringen har haft fokus på flow, detaljer og gode materialer, samt masser af lys hvilket ovenlysvinduerne bidrager med. En stor entre modtager jer med endnu en gennemgående detalje; loft til kip. Fra entreen er der adgang til en stor og lys stue med et godt lysindfald og udgang til haven. Stuen er i delvis åben forbindelse med det enkle køkken fra KVIK med alle hårde hvidevarer i lækker kvalitet. Her ud over byder huset på 2 lækre brusebadeværelser, et stor soveværelse med udgang til haven og to fine mindre værelser. Overalt i huset er der grønne kig gennem de smukke mahogni vinduer og døre. Enkeltheden udtrykkes ligeledes i samme flotte gennemgående gulvklinke fra køkken, badeværelser og baggang hvorunder der ligger gulvvarme. I baggang er der desuden masser af opbevaring og skabsplads. Haven er utrolig flot med smukke træer, buske og blomster og der er ikke et tidspunkt på dagen hvor man ikke kan finde sol i haven, hvilket gør den perfekt til sommerdagene udenfor.

Beliggenhed: Villaen er beliggende i et fredeligt område væk fra bylivet, men med Bagsværd centrum indenfor kort afstand, og derfor gode muligheder for indkøb eller transport til indre by. Ligeledes er der nem adgang til at komme såvel nord - som syd- på med bil. Skoledistriktet er Gladsaxe Skole som er inden for gåafstand og der er cykelafstand til gymnasiet. Yderligere kan en gåtur på 10 min. bringe jer til Smør og Fedtmosen's dejlige naturområder.

Det perfekte hus til både par, ældre eller børnefamilier.