Buegården 11, 1. tv., 2880 Bagsværd

2'er med vestvendt altan!

I ejerforeningen Buegården centralt i Bagsværd udbydes nu denne velindrettede lejlighed. Selvom du kun er få 100 meter fra indkøbsmuligheder, biograf, bibliotek, café og S-station er der fred på din altan. Fra fordelingsentréen er der adgang til stor lys opholdsstue med udgang til altanen. Stuen har en rigtig god størrelse og er med nyere vinduesparti i hele stuens bredde. Køkkenet fremstår rigtig pænt, med hvide elementer og i semi-åben forbindelse med stuen og med masser af skabsplads. Lejlighedens soveværelse er rummeligt og med walk-in skab. Badeværelset er af ældre dato, men i rigtig pæn stand, med separat bruseniche og mulighed for vaskesøjle.

Ejerforeningen: Lejligheden er beliggende i god ejerforening med styr på tingene. Her er gode fælles faciliteter, grønt område og gode parkeringsforhold. Der er et godt fællesskab i ejerforeningen og mulighed for at deltage i mange aktiviteter.

Beliggenhed: Her får du en fredelig og central beliggenhed tilbagetrukket fra Bagsværd Hovedgade. Der er kort afstand til offentlig transport med S-tog og bus ligesom indkøbsmuligheder og bl.a. café og biograf er stort set lige uden for døren. Du er endvidere en kort cykeltur fra Kgs. Lyngby hvor du får både Lyngby Storcenter, Magasin samt masser af cafeer og specialforretninger

En rigtig god lejlighed med altan og en super central beliggenhed.