Sandkrogen 52, 2800 Kongens Lyngby

Ende-rækkehus med en helt unik beliggenhed!

Dette ende-rækkehus er eksklusivt beliggende med Radiomarken, Bagsværd- og Lyngby Sø som nærmeste naboer. Her kommer du til at bo i absolut ro og fred i hyggeligt lukket område med masser af børnefamilier. Ejendommen er i stueplan indrettet med rummeligt lyst spisekøkken med god skabsplads og stor opholdsstue med udgang til terrasse og den skønne vestvendte have. På 1. sal er 3 rigtig gode værelser uden skråvægge samt badeværelse. Via loftlem får du adgang til stort loftrum og eftersom taget er skiftet i 2020 kan du roligt benytte det til opbevaring. Kælderen er med egen indgang og er indrettet med stort disponibelt rum der er yderst velegnet til kontor, hobbyrum mv. Endvidere er der et lækkert badeværelse med stor bruseniche, håndklædevarmer og et materialevalg i stilrent design. Hertil kommer et velindrettet vaskerum hvor der er god plads til at få styr på vasketøjet. Det sidste rum i kælderen er oplagt til opbevaring og her finder du tillige gasfyret fra december 2019. Ejendommen har varmegenvindingsanlæg der sikrer et godt indeklima og en god varmeøkonomi.

Beliggenhed: Ejendommen er som nævnt beliggende i et helt fantastisk område med store grønne områder og med græssende får og lam i foråret. Du kan på et øjeblik være ved Bagsværd og Lyngby Sø og Lyngby centrum er inden for kort cykelafstand. Skoledistriktet er den populære Bagsværd skole og i området er der et bredt udvalg af børneinstitutioner, privatskoler mv.

Alt i alt et skønt rækkehus med plads til hele familien der helt bestemt skal opleves.