Parcelvej 72, 2830 Virum

Murermesterens egen villa!

Da den lokale murermester i 1933 byggede flere villaer i området byggede han denne villa til sig selv. Villaen står solid og er gennem årene blevet løbende vedligeholdt og renoveret med respekt for den tid villaen er fra. Der er stadig den originale charme med flotte gulve, højt til loftet, store vinduespartier og diskret stuk. Den gamle murermester efterlod en gave til de ejere af huset der måtte komme efter ham. De nuværende ejere fandt gaven gemt i hulrummet i en indervæg. Gaven følger huset og giver de til enhver tid værende ejere mulighed for at skåle med den gamle murermester. Villaens nuværende indretning dækker alle familiens behov. Her er stort køkken i åben forbindelse med spisestuen, badeværelse, 2 gode værelser og 2 stuer en suite. Undertagen er indrettet med 3 virkelig gode rum med gode vinduespartier der sikrer godt med lys. Herudover er der brygger og endnu et badeværelse. Villaens have er et kapitel for sig. Her er ikke blot en stor græsplæne men flere ”rum”. Beplantningen er der også tænkt over med områder der blomstrer forskudt af hinanden.

Beliggenhed: Furesøkvarteret har alt hvad børnefamilien har brug for. Villaen ligger i gåafstand fra furesøen og fribadet hvor man kan nyde en badetur eller en god middag. Naturskønne områder som Furesø og Malmmosen er også lige i nærheden. Der er desuden kort afstand til Virum Skole, dagtilbud og indkøb.

En flot og klassisk villa med en god beliggenhed.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.