Bagsværd Hovedgade 99, 7. e., 2880 Bagsværd

Nymalet indflytningsklar 2-værelses lejlighed med altan og flot udsigt!

Her har du en lejlighed hvor du ikke behøver tænke på maling og istandsættelse. Lejligheden er nymalet og lige til at flytte ind i. Indretningen er perfekt og uden spildplads. Entréen er med indbyggede skabe og badeværelset er pænt med separat bruseniche. Herudover er lejligheden indrettet med køkken i åben forbindelse med stuen. Her er også god skabsplads og en udsigt du aldrig bliver træt af. Soveværelset er med rigelig plads til sengen og med udgang til god altan.

Ejerforening: I ejendommen er gode fællesfaciliteter, som fællesvaskeri, cykelparkering, 2 elevatorer og der er mulighed for kabel-tv samt leje af p-plads i kælderen. Endvidere har lejligheden brugsret til eget kælderrum.
Beliggenhed: Lejligheden er centralt beliggende i Bagsværd med masser af specialbutikker, dagligvarebutikker, caféer og restauranter samt "Bibliografen" lige udenfor døren. Naturen ved Bagsværd Sø og offentlig transport fra Bagsværd Station er også indenfor kort gåafstand. Fra Bagsværd Station er både gode bus og S-tog forbindelser.

En flot indflytningsklar lejlighed der er lige er lige til at flytte ind.