Søborg Hovedgade 171, st. th., 2860 Søborg

Høj stuelejlighed med sydvest vendt altan og carport!

Ejerlejligheden: Lejligheden er godt indrettet uden spildplads. Fra entréen er der adgang til rummeligt soveværelse samt godt brusebadeværelse med gulvvarme, vaskemaskine og bruseniche. Herudover byder lejligheden på funktionelt køkken med spiseplads og en god stue. Stuen er med vinduesparti i hele bredden og med udgang til altan med aftensol.

Ejerforeningen: Lejligheden har brugsret til kælderrum og for kr. 110 pr. måned har du også en carport. Ejerforeningen er veldrevet med styr på økonomien. Her er netop renoveret vinduer og lagt ny tagbelægning. Der er gode fællesfaciliteter som grønt gårdmiljø og cykelkælder.

Beliggenhed: Lejligheden er beliggende tilbagetrukket fra Søborg Hovedgade. Her er kort afstand til både naturområder som Utterslev Mose og der er alle muligheder for en tur på café m.v. Dagligdagsindkøb klares let på Søborg Hovedgade hvor også specialbutikker lokker med spændende tilbud.

En veludnyttet høj stuelejlighed med solrig altan og carport.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.