Ejendommen kan efter tilladelse fra kommunen konverteres til beboelse eller som nu anvendes til foreningsformål. Alternativt kan ejendommen anvendes som investeringsejendom med et afkast på ca. 5-10 % eller som udviklingsejendom. Grunden består af 2 matrikler med samlet 1.526 m2 og bebyggelsesprocenten er 90 %. Ejendommen er solid og i stueplan indrettet med stort køkken i tilknytning til 2 store lokaler. På 1. sal er stort rum/sal. Herudover er der flere toilet- og depotrum. Matriklerne er pt. udlagt til parkering.
Beliggenhed: Frederiksværk har altid været en by, der stolt viser sin historie frem. Ejendommen ligger i bymidten og en gåtur i byen fortæller bl.a. historien om det stolte vartegn Krudtværket, hvor krudtet blev blandet, og kugler til kanonerne ved Dybbøl blev støbt. På krudtværket kan du se de gamle vanddrevne maskiner i funktion og der er daglige omvisninger i sommerperioden. I bymidten er også det gamle kanonstøberi, der i dag er byens kunst- og kulturhus "Gjethuset" med mange udstillinger, koncerter m.v. Frederiksværk har knap 13.000 indbyggere og er beliggende mellem Arresø og Roskilde Fjord i Halsnæs Kommune.