Søborg Parkalle 6, 2860 Søborg

Hyggeligt rækkehus med fuld kælder!

Dette rækkehus har fuld kælder og ligger i en oase i fred og ro med alt indenfor kort afstand. Her er et godt fællesskab og grundejerforeningen råder over fællesområde med legeplads og alle muligheder for at udfolde sig. Huset er særdeles velindrettet og uden spildte m2. I stue plan bliver det hyggelige spisekøkken familiens naturlige samlingssted. Herudover er der i stueplan en lys stue med udgang til overdækket terrasse og have. Haven er med flot gammel beplantning der gør haven ugeneret og nem at holde. På 1. sal er der 3 værelser og et flot brusebadeværelse med lækre store fliser og vindue. Huset har fuld kælder med godt indeklima og egen udgang. Kælderen er indrettet med viktualierum, vaskerum og 2 gode disponible rum med gode vinduespartier.

Beliggenhed: Søborg Parkalle er en fredelig rækkehusbebyggelse med alt indenfor kort afstand. Indkøb klares nemt på Søborg Hovedgade og City nås på kort tid med bus eller tog fra Kildebakke Station. Der er desuden cykelafstand til Gladsaxe svømmehal, stadion og skøjtehal.

Et trygt område med kort afstand til bylivet.