Huset er ud over det sædvanlige, med en flot tilbygning fra 2016. Stuen er stor og rummelig, og tilbygningen i glas mod terrassen/haven giver lys og en god atmosfære, der gør dig i godt humør. Når solen skinner åbner du op, så terrassen bliver en del af stuen. Da sælgerne lavede tilbygningen med gulvvarme i 2016, valgte de i samme ombæring, at forkæle sig selv med et flot tidsløst HTH køkken. Herudover byder huset i stueplan på et lyst badeværelse samt originalt toilet. Husets 1. sal er i dag indrettet med fællesområde/stue og 3 værelser med mulighed for at etablere endnu et værelse. Der er ingen bærende vægge så rumfordelingen kan nemt ændres. Huset har en god højloftet og tør kælder med egen indgang. Her er bryggers og 2 gode rum. Det ene rum er stort og oplagt til mange formål som gamingrum, kontor eller også skal projektoren hænge på væggen og vise ynglingsfilmene når familien skal slappe af sammen. Huset ligger i en bebyggelse med et helt særligt fællesskab, der vil give Jeres børn gode minder om tryghed og nærvær og skoledistriktet er Stengård Skole. I har brugsret til egen parkeringsplads og der er stort grønt fællesareal, hvor børnene frit og trygt leger og der holdes arrangementer som eksempelvis fastelavnsfest, Sct. Hans aften og grill aftener. Der er både en "Herreklub" med arrangementer som øl-smagning og en "Dameklub" der arrangere kulturelle arrangementer som f.eks. en teateraften i København.
Beliggenhed: Her kommer I til at bo tæt på alt. Det bliver ikke meget bedre. Der er gåafstand til skønne naturoplevelser ved Bagsværd og Lyngby Sø, Stengård Skole, Stengård Station og dagligvareindkøb i både Irma og Rema. Herudover er der kort afstand til de inspirerende specialbutikker på Lyngby Hovedgade.