Svends Alle 55B, 2800 Kongens Lyngby

Flot halvt dobbelthus med god indretning!

Velkommen til Svends Alle 55B. Her træder du ind i et lyst og dejligt rækkehus med en god atmosfære. I stueplan er stort og lyst spisekøkken fra 2012 i lækre materialer og med god plads til stort spisebord. Opholdsstuen er rummelig, nem at indrette og med et skønt lysindfald. Fra stuen er der udgang til den store sydvendte træterrasse fra 2014, hvor grillen kan stå og sommerstunderne kan nydes. Husets 1. sal er indrettet med pænt badeværelse og 3 gode lyse værelser hvoraf de 2 har store indbyggede skabe. Kælderen er flot istandsat, tør og anvendelig og med egen udgang til indkørslen. Haven er nem at holde og med god plads til både trampolin, gyngestativ og fodboldmål.

Beliggenhed: Ejendommen er beliggende i et børnevenligt villaområde med kort afstand til vuggestuer og børnehaver. Skoledistriktet er den eftertragtede Vadgård Skole, som ligger i kort gåafstand fra boligen. De daglige indkøb klares nemt i den nærtliggende Netto, Rema eller Kvickly. Hvis den store shopping tur skal planlægges, ligger Lyngby Storcenter, og resten af Lyngbys mange faciliteter kun 5-10 min. fra ejendommen.

Et perfekt rækkehus til børnefamilien.