Rolf Krakes Alle 20, 2860 Søborg

Rummelig 1-plansvilla med pæn have!

Hyggelig villa med virkelig god og tør kælder. I stueplan er charmerende, lys opholdstue med brændeovn. Der er tilbygning med store vinduespartier, som giver lys og en hyggelig stemning. Her vil i kunne nyde mange dejlige familiestunder. Villaen byder desuden på 2 gode værelser, badeværelse bruseniche og gulvvarme samt et stort køkken med udgang til vestvendt overdækket terrasse, hvor vinrankerne giver middelhavs stemning. Kælderen er meget anvendelig og indrettet med vaskerum, toilet og 4 disponible rum, hvor af et kan opdeles i 2. I kælderen er der installeret "Drymat", som forhindrer opstigende fugt i vægge og gulve. Haven er ugeneret og velanlagt med plads til både boldspil og leg. Der er muret udhus med indlagt el.

Beliggenhed: Villaen ligger i et godt villakvarter tæt på Vadgård Skole og børneinstitutioner. Der er gåafstand til Buddinge St. samt gode indkøbsmuligheder.

En charmerende villa med god plads.