Ådalsvej 60, 2720 Vanløse

Hyggelig murermestervilla med en dejlig have!

Skøn villa i 3 plan og med højt til loftet. I stueplan findes de 2 lyse stuer med flotte sildebensparketgulve og stuk hele vejen rundt i stuerne. Fra den ene stue er der adgang til terrassen, hvor sommeren virkelig kan nydes. Fra den store entré/forstue er der adgang til køkken, gæstetoilet og trappe til 1. sal. Her er der 3 gode værelser med plankegulve, stuk og roset, desuden er der repos med ovenlys og badeværelse med badekar. I kælderen er der vaskerum, viktualierum, fyrrum med fjernvarme og et godt disponibelt rum. Desuden er der fra kælderen adgang til den dejlige have, hvor der er plads til leg og hyggelige familiestunder.

Beliggenhed: Ejendommen er beliggende i det eftertragtede Katrinedal kvarter. Der er kort afstand til Katrinedals Skole, institutioner og offentligt transport med bl.a. metro og S-tog som muligheder. Indenfor gåafstand er der gode indkøbsmuligheder, caféer, Vanløse Torv med mange butikker og Fitness, biograf samt grønne områder, hvis en hyggelig gåtur frister.

En flot villa med masser af muligheder!