Rylevænget 68, 2880 Bagsværd

Skøn etplansvilla i Haspegårdskvarteret!

Her udbydes en velindrettet etplansvilla, i det eftertragtede Haspegårdskvarter, med en rigtig god rumfordeling og mange muligheder.
Fra hoveddøren træder man ind i et lille vindfang, med blyindfattede ruder i bedste retro-stil. Herfra er fordelingsentre, med adgang til tre rigtig gode værelser og pænt kar-badeværelse med ovenlys, samt originalt og velholdt mosaikogulv med gulvvarme.
Den hyggelige, store stue er badet i lys fra de store vinduesparti og har udgang til have og dejlig fliseterrasse. I åben forbindelse med stuen er den hyggelige separate spisestue, som nemt kan ændres til et fjerde værelse.
Køkkenet er rummeligt og kan åbnes op mod stuen, hvis I ønsker et åbent opholdsmiljø. Køkkenet er i forbindelse til bryggers med opbevaringsmuligheder og plads til vaskefaciliteter.
Når sommeren gør sit indtog, kan I træde ud i den grønne have, hvor træer, buske og blomster vil byde jer velkommen. De lange, lyse dage tilbringes på fliseterrassen og i havens dejlige solrige hyggekroge eller i skyggen under det store smukke kastanjetræ.

Beliggenhed: Ejendommen er beliggende i eftertragtet villakvarter og er specielt populært blandt børnefamilier med nærtliggende skoler, gymnasier og børneinstitutioner. Der er ingen gennemkørende trafik, så vejene er rolige og sikre. Her er kort til både indkøb, offentlig transport og natur.

En villa med en rigtig god indretning.