Bindeledet 9B, 2. th., 2880 Bagsværd

Andelslejlighed i 2 plan med stor vestvendt altan og carport

Ejendommen opvarmes med fjernvarme og er centralt beliggende i Bagsværd. Andelsboligforeningen er yderst veldrevet og lejligheden er godt indrettet i 2 plan på hhv. 2. og 3. sal i ejendommen. Indretningen er uden spildplads med rummelig entré, elementkøkken med god skabsplads, stort lyst flisebadeværelse med bruseniche samt indbygget vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler. Endvidere får du et godt værelse med fransk altan og en stor stue der tidligere har været opdelt i værelse og stue. Det kan nemt reetableres. Stuen er med udgang til stor vestvendt altan med udsigt over hustagene. Her er sol fra middagstid til solnedgang. Lejlighedens overetage er indrettet med et meget stort værelse, walk-in closet samt toilet. Endvidere har du fra opgangen et ca. 20 m2 stort og isoleret depotrum (ikke godkendt til beboelse). Lejligheden indgår i yderst veldrevet andelsforening med en sund økonomi og der er i nyere tid skiftet tag og vinduer samt fjernvarmeanlæg. Lejligheden har brugsret til carport i gården samt adgang til tørre- og cykelkælder.

Beliggenhed: Her kommer du til at bo nær Bagsværd Torv og År 2000 pladsen, så du kan gå til både indkøb, offentlig transport, cafeer og meget mere. Endvidere er du i behagelig gåafstand til Bagsværd Sø og Hareskoven og du kan være i Lyngby centrum på et øjeblik, hvor du får masser af specialforretninger, cafeer, restauranter mv.

God beliggenhed og skøn altan.