Sørupvej 17, Sørup, 3480 Fredensborg

Nabo til sø, golfbane og roklub - Det bliver ikke bedre!

Beliggenhed:
Med den skønneste beliggenhed i Sørup - Med golfbanen i baghaven og Esrum sø på den anden side, bliver det ikke bedre. Her er du ligeledes et stenkast fra Fredensborg havn og derudover få minutters gang fra slotsparken og ishuset og roklubben er beliggende på den anden side af gaden. Fredensborg by nås på få minutter i bil.

Ejendommen:
Ejendommen er et smukt hus fra 1950 og beliggende på en stor grund på samlet 1.444 kvm. Huset trænger generelt til en kærlig hånd, men rummer mange smukke originale detaljer. Du ankommer i lille entré med plads til overtøjet. Herfra går du ind i den smukke hall med sildebensgulve. Herfra er der adgang til husets 1. sal. I stueplan finder du to store og herskabelige stuer. Den ene stue er i åben forbindelse med køkkenet og her er god plads til de helt store familiefester. Her er der klinker og gulvvarme. Den anden stue er smukt indrettet med sildebensparket og masser af plads. I stueplan er der to store badeværelser og en sauna samt et sort soveværelse. 1. salen er et kapitel for sig. Her finder du to store soveværelser, en gang med indbyggede skabe, et badeværelse og en stor stue med udgang til stor overdækket altan. Stuen kan evt. inddrages til to soveværelser. Fra 1. sal har man sø-kig fra de skrå vinduer. Over alt i huset er der smukke og finurlige detaljer! På grunden findes et isoleret udhus. Et stort hus med masser af potentiale. Det perfekte hjem til familien der ønsker at sætte deres helt eget præg og få drømme hjemmet.