Buddinge Hovedgade 222, ST. TH., 2880 Bagsværd

Håndværkertilbud med masser af muligheder

Nu har du muligheden for at købe en lejlighed hvor du kan sætte dit eget præg på tingene. Lejligheden er i dag indrettet med fordelingsentré, et lille bad/toilet der vil være oplagt at udvide. Gammelt elementkøkken samt stort soveværelse hvor du nemt får plads til garderoben. Meget stor opholdsstue med godt lysindfald og gode indretningsmuligheder og mulighed for at indrette ekstra værelse. Lejligheden har højt til loft og i soveværelset kan man se det gamle plankegulv der formentlig også er under gulvene i stuen og entreen. Lejligheden skal istandsættes fra A-Z, men har et kæmpe potentiale for dig der har hænderne rigtigt skruet på.

Ejerforeningen: Lejligheden indgår i en lille ejerforening der har tilhørende have/fællesareal hvor der er god plads til grill og hygge om sommeren.

Beliggenhed: Lejligheden er beliggende i kort afstand til offentlig transport, indkøb, Bagsværd fort og blot 12 km. fra Rådhuspladsen. Endvidere kommer du til at bo tæt på Søborg Hovedgade med masser af cafeer og specialforretninger samt en kort cykeltur fra Kgs. Lyngby.

Alt i alt en lejlighed der trænger til en kærlig hånd, men som byder på super gode muligheder.