Kålagervej 8, 2300 København S

Villa til renovering eller grund til drømmehuset!

Klassisk bungalow uden kælder og med mindre tilbygning. Huset trænger til istandsættelse og byder på 2 værelser, køkken og stue med brændeovn og udgang til overdækket terrasse. Der er tilbygning med fyrrum/vaskerum, værksted og toilet. Haven er flot opvokset og ugeneret med terrasser og hyggekroge. Her er mulighed for at renovere eller bygge et nyt og energirigtigt hus med minimal vedligeholdelse.

Beliggenhed: Ejendommen ligger tæt på metroen ved Bella Centret Station og med metroen er du i city på bare 10 min. Der er alle muligheder for shopping i Fields, hvorfra der også er både gode bus- og togforbindelser med bl.a. Ørestadstoget. Der er desuden kort afstand til gode daginstitutioner, fritidshjem, skoler og Sundby Svømmehal.

God beliggenhed i børnevenligt kvarter.