Knudsminde Alle 18, 2750 Ballerup

Villa fra 2001 med lav varmeudgift og nem vedligeholdelse!

Her har du en kvalitetsvilla fra Jely Huse indrettet så alle familiens behov er opfyldt. Glem alt om små værelser. Her er 4 store værelser og overalt i villaen er der gulvvarme og et godt indeklima. Naturgasanlægget er fra 2016 og varmestyringsanlæg fra 2018, køkkenet fra 2014 og villaen er lige til at flytte ind i. Tilslutning til fibernet er betalt inkl. første 5 års forbrug.

Villaens indretning er optimal med afdeling indrettet med 2 store værelser og badeværelse, stort køkken/alrum med udgang til terrasse, stort kontor/gæsteværelse og forældreafdeling med soveværelse og eget badeværelse. Husets lyse og store stue har loft til kip, brændeovn og udgang til overdækket terrasse. Haven er nem at holde og med hyggelige syd/vestvendte terrasseområder. Der er godt og anvendeligt redskabsrum samt stor integreret carport med plads til to biler.

Beliggenhed: Attraktiv beliggenhed på blind vej i digterkvarteret med kort afstand til mange af dagligdagens gøremål. Der er blot ca. 200 meter til indkøb ved den lokale Rema1000, 600 meter til Skovvejens Skole og 1500 meter til Ballerup centeret med de mange specialbutikker.

En velholdt og indflytningsklar villa.