Vadstrupvej 5A, 1. 4., 2880 Bagsværd

Indflytningsklar, nymalet lejlighed med 20 m2 terrasse!

Velkommen til denne flotte og moderne lejlighed med masser af lys og flotte parketgulve. Fra nydelig opgang med elevator bliver du budt velkommen i lejlighedens rummelige entré med indbygget garderobeskab. Fra entreen er der adgang til to gode lyse værelser med indbyggede skabe og store vinduespartier. Herudover byder lejligheden på stor stue i hele ejendommens bredde. Stuen er lys med vinduespartier fra gulv til loft. I delvis åben forbindelse med stuen er pænt køkken i god kvalitet og med integrerede hårde hvidevarer. I den ene ende af stuen er der udgang til den store flisebelagte terrasse, hvor der er plads til at nyde hyggelige sommerstunder. I den anden ende af stuen er der fransk altan, hvor morgensolens stråler kan være med til at give en god start på dagen. Badeværelset er stort og flot, med glasbruseniche, skab og vaskesøjle.

Ejerforening: Velfungerende og sund ejerforening. Til lejligheden er der brugsret til cykelkælder og kælderrum. Der er desuden egen parkeringsplads i aflåst parkeringskælder og dørtelefon i opgangen.

Beliggenhed: Lejligheden er centralt beliggende i Bagsværd og du har dagligdags indkøb lige nedenfor opgangen eller i Bagsværd Centret. Offentlig transport ligger i gåafstand og fra Bagsværd Station er der gode forbindelser med både bus og S-tog.

En lys og velindrettet moderne lejlighed.