Christoffers Alle 166, 2800 Kongens Lyngby

Renoveret rækkehus med god indretning!

Der er i stueplan et flot gæstetoilet fra 2015, en lys og rummelig stue med udgang til overdækket terrasse og have. I stueplan er desuden pænt køkken med mulighed for at åbne op til stuen. Den velindrettede 1. sal byder på flot brusebadeværelse fra 2015 og 3 gode værelser, alle med kvist. Kælderen er med god loftshøjde og er indrettet med vaskerum, viktualierum og et stort disponibelt rum med vinduesparti. Der er separat udgang fra kælderen til både gade- og haveside. Huset har i 2015 fået skiftet vinduer og døre og er blevet hulmursisoleret og efterisoleret i tagkonstruktion. Kælderydervægge er efterisoleret i overensstemmelse med forskrifterne og kælderen er næsten færdigrenoveret og mangler blot, at den nye ejer beslutter hvilke flotte klinker, der skal på gulvet.

Beliggenhed: Velbeliggende i hyggeligt og fredeligt kvarter med gåafstand til indkøbsmuligheder og offentlig transport med både bus og S-tog fra Stengård Station. Skoledistriktet er den populære Stengård Skole og der er cykelafstand til Lyngby Centrum.

Rummeligt rækkehus med mange gode detaljer.